Scoren på RAADS-R forklaret: hvad dit resultat betyder

RAADS-R er et af de mest grundige spørgeskemaer om autisme, som voksne kan udfylde på egen hånd. Med 80 udsagn og en samlet score fra 0 til 240 kan resultatet være svært at tolke. I denne artikel forklarer vi, hvordan scoren beregnes, hvad grænseværdierne betyder, hvordan du læser scoren for hvert område, og hvad du kan gøre bagefter.

En kort introduktion til RAADS-R

Ritvo Autism Asperger Diagnostic Scale – Revised blev offentliggjort i 2011 af Riva Ariella Ritvo og kolleger. Den blev lavet til voksne, hvis autisme måske er blevet overset i barndommen, ofte mennesker, der har klaret sig i skolen og på arbejdet, men altid har følt sig anderledes. Udsagnene handler om sociale relationer, interesser og rutiner, sprog og sanseoplevelser.

RAADS-R spørger til to perioder i dit liv: nu, og da du var under 16. Det er vigtigt, fordi autisme er til stede fra den tidlige barndom. Træk, der har været der hele livet, peger tydeligere i retning af autisme end træk, der er dukket op for nylig, fx i en periode med stress eller depression.

Sådan beregnes scoren

For hvert udsagn vælger du et af fire svar:

Passer nu og passede også, da jeg var ung: 3 point
Passer kun nu: 2 point
Passede kun, da jeg var under 16: 1 point
Har aldrig passet: 0 point

Sytten af udsagnene beskriver almindelig ikke-autistisk adfærd, fx »Jeg er et medfølende menneske«. Her tælles pointene omvendt, så »har aldrig passet« giver 3 point. På den måde fanger spørgeskemaet også træk, som folk har svært ved at beskrive direkte. Alle point lægges sammen til en samlet score mellem 0 og 240.

Hvad den samlede score betyder

I det oprindelige studie blev grænseværdien sat til 65 point. Af de autistiske deltagere scorede 97 % 65 point eller mere, og ingen af de ikke-autistiske deltagere gjorde. Autistiske deltagere scorede i gennemsnit omkring 134 point og ikke-autistiske omkring 26.

På test-autism.com beskriver vi den samlede score sådan:

0–39: meget usandsynligt, at du har autisme. Du angiver få autistiske træk.
40–64: usandsynligt, at du har autisme. Du angiver nogle træk, men færre end de fleste autistiske mennesker.
65–129: sandsynligt, at du har autisme. Du ligger over grænseværdien fra det oprindelige studie.
130 og derover: meget sandsynligt, at du har autisme. Din score ligger på eller over gennemsnittet for autistiske deltagere i det oprindelige studie.

Det oprindelige studie blev lavet på specialklinikker, hvor en fagperson var til stede, mens deltagerne svarede. Senere studier i andre grupper, fx personer henvist til udredning for autisme, har vist, at flere ikke-autistiske personer scorer over 65, end det første studie tydede på. Mange af dem havde andre tilstande som angst, depression, ADHD eller personlighedsforstyrrelser, der har nogle træk til fælles med autisme. En score over 65 er altså en god grund til at undersøge sagen nærmere, men den er ikke et bevis.

De fire områder

Din samlede score består af scorer på fire områder. Det oprindelige studie foreslog også en grænseværdi for hvert område, som autistiske deltagere som regel nåede:

Socialt samspil (39 udsagn, 0–117 point, grænseværdi 31): venskaber, empati, forståelse af uskrevne sociale regler og hvor trættende sociale situationer føles.
Afgrænsede interesser (14 udsagn, 0–42 point, grænseværdi 15): intense interesser, behov for rutiner og ensartethed, og hvordan du reagerer på forandringer.
Sprog (7 udsagn, 0–21 point, grænseværdi 4): at tage ting bogstaveligt, forstå billedsprog og følge samtalens frem og tilbage.
Sansning og motorik (20 udsagn, 0–60 point, grænseværdi 16): at blive generet af lyde, lys, konsistenser og lugte samt gentagne bevægelser.

Områderne kan fortælle dig mere end den samlede score alene. Mange autistiske voksne scorer højest på socialt samspil og sanseoplevelser, men mønsteret varierer meget fra person til person. En høj score på kun ét område, fx sansefølsomhed, kan også have andre forklaringer.

Hvad der kan gøre scoren misvisende

Andre tilstande: Angst, depression, traumer, ADHD og visse personlighedsforstyrrelser kan få dig til at være enig i mange af udsagnene.
Din nuværende situation: Hvis du står i en svær periode, beskriver du måske dig selv mere negativt end ellers.
Erindringer fra barndommen: Det kan være svært at huske, hvordan du var, før du fyldte 16. Spørg gerne en forælder eller en anden, der kendte dig som barn.
Maskering: Personer, der i mange år har skjult deres træk, genkender dem måske ikke hos sig selv og kan score lavere end forventet. CAT-Q måler dette.

Hvad du kan gøre med dit resultat

Hvis din score er over 65, og især hvis du kan genkende dig selv i mange af udsagnene om barndommen, kan det være en god idé at tale med en læge eller psykolog om en udredning for autisme. Tag dit resultat og nogle konkrete eksempler fra din hverdag og din barndom med. Læs vores guide til, hvordan du bliver udredt for autisme som voksen.

Hvis din score er lavere, men du alligevel kan genkende dig selv, er dine oplevelser stadig lige så gyldige. Screeningsspørgeskemaer overser nogle autistiske mennesker, især dem, der maskerer meget. Du kan også sammenligne med AQ-50, som ser på autistiske træk på en anden måde.

Vil du tage testen eller prøve igen? Tag RAADS-R gratis her.