Sådan bliver du udredt for autisme som voksen

Flere og flere voksne spekulerer på, om de kan være autistiske, ofte efter at have læst om autisme, genkendt sig selv i en andens historie eller taget en test på nettet. Men hvordan bliver man egentlig udredt som voksen? I denne guide gennemgår vi de typiske trin, hvad en udredning indebærer, og hvordan du kan forberede dig.

Hvorfor blive udredt?

Det er et personligt valg, om du vil udredes. Mange fortæller, at en diagnose gav dem en forklaring på oplevelser, de har haft hele livet. Den kan også give dig adgang til støtte og tilpasninger på arbejdet eller i uddannelsen og hjælpe dig og menneskene omkring dig til bedre at forstå dine behov. Andre vælger ikke at blive udredt eller synes, at det er nok at kende sig selv. Begge dele er gyldige valg.

Trin 1: Saml dine erfaringer

Før du kontakter en læge, kan det hjælpe at skrive ned, hvad der får dig til at tænke, at du måske er autistisk. Konkrete eksempler er mere nyttige end generelle beskrivelser:

Sociale situationer: Hvad synes du er svært eller trættende, og hvordan håndterer du det?
Rutiner og interesser: Hvordan reagerer du på forandringer? Hvad er du meget optaget af?
Sanser: Er der lyde, lys, lugte eller konsistenser, der generer dig meget?
Barndom: Hvordan var du som barn? Havde du venner? Hvad sagde lærerne om dig?
Konsekvenser: Hvordan påvirker det dit arbejde, din uddannelse, dine relationer og dit helbred?

Resultater fra screeningsspørgeskemaer som AQ-50 og RAADS-R kan også være nyttige at tage med. De er ikke en diagnose, men de kan vise lægen, hvorfor du spørger.

Trin 2: Tal med din læge

I de fleste lande er første skridt din egen læge eller et andet sted i det almene sundhedsvæsen. Fortæl, at du tror, du måske er autistisk, og at du gerne vil udredes. Forklar, hvordan det påvirker din hverdag, og vis det, du har skrevet ned. Mange steder skal lægen henvise dig videre til et specialiseret tilbud.

Nogle bliver mødt med skepsis, især hvis de har et job, en familie eller gode sociale færdigheder på overfladen. Så kan det hjælpe at beskrive, hvad det koster dig at få hverdagen til at hænge sammen, eller at spørge, hvad der skal til for at blive henvist. Du kan også bede om at få en anden læges vurdering.

Trin 3: Udredningen

En autismeudredning af voksne foretages som regel af en psykiater, en psykolog eller et tværfagligt team. Den strækker sig ofte over flere samtaler og kan omfatte:

Interview om dit liv i dag, din historie og dine vanskeligheder.
Oplysninger om din barndom, helst fra en forælder eller en anden, der kendte dig som barn. Gamle skoleudtalelser kan også hjælpe.
Spørgeskemaer, som du og nogle gange dine nærmeste udfylder.
Struktureret observation, hvor fagpersonen ser, hvordan du kommunikerer og interagerer i bestemte opgaver.
Vurdering af andre tilstande som ADHD, angst eller depression, der kan findes side om side med autisme eller forklare nogle af de samme vanskeligheder.

Til sidst får du en tilbagemelding om konklusionen, ofte med en skriftlig rapport. Hvis du får en diagnose, beskriver rapporten som regel dine styrker og udfordringer, og hvilken slags støtte der kan hjælpe.

Ventetid og private udredninger

I mange lande er ventetiden på en offentligt finansieret udredning af voksne lang, nogle gange flere år. Nogle vælger en privat udredning for at komme hurtigere til. Hvis du gør det, så tjek, at den, der udreder dig, er kvalificeret og har erfaring med autisme hos voksne, og find ud af, om diagnosen vil blive anerkendt af sundhedsvæsenet, dit uddannelsessted eller din arbejdsgiver.

Hvor du starter i Danmark

I Danmark starter du som regel hos din egen læge. Lægen kan henvise dig til udredning i voksenpsykiatrien i din region eller til en praktiserende psykiater. Det er typisk en psykiater, der stiller selve diagnosen. Hvordan forløbet er tilrettelagt, varierer fra region til region.

Du kan også selv betale for en udredning hos en privat psykiater. Spørg på forhånd, om vedkommende har erfaring med autisme hos voksne, og om diagnosen vil blive anerkendt i det offentlige, fx hvis du senere får brug for støtte eller hensyn på arbejdet eller i din uddannelse.

Efter udredningen

Uanset konklusionen kan en udredning give dig en bedre forståelse af dig selv. Hvis du får en diagnose, kan det være en hjælp at læse om autisme, finde andre autistiske voksne at tale med og overveje, hvilke tilpasninger der kan gøre hverdagen lettere. Hvis du ikke får en diagnose, kan udredningen alligevel have peget på andre forklaringer på dine vanskeligheder og på hjælp, der passer bedre.

Vil du starte med en screening? Tag AQ-50, RAADS-R eller CAT-Q gratis.